Fri fragt over 599 kr. | Sikker online betaling | Vi har de skønneste gæster

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål

Jeg er ofte forbi jeres kontor i Kolding. Kan jeg afhente hos jer (Click & Collect)?

Vi tilbyder desværre ikke Click & Collect. Vi har desværre ikke ressourcer til at have en "åben butik". Vi tilbyder, at du kan købe online og få leveret hele året rundt. Derudover afholder vi ca. 2 lagersalg om året - typisk om foråret og efteråret hos os i Kolding. Her glæder vi os til at tage imod dig hos os.

Kan jeg bytte mine varer?

Vi tilbyder ikke, at du kan bytte dine varer. Men vi tilbyder selvfølgelig, at du kan returnere dine varer. Forskellen ligger i, at vi ikke budgetterer med at skulle betale fragten mellem dig og os. Vi er et lagersalg og har prioriteret at sætte prisen helt i bund.

Skulle vi tilbyde gratis bytning og dermed også gratis returfragt og ekstra fragt af nye varer, så ville vi skulle øge prisen på tværs af alle vores produkter. Det har vi prioriteret ikke at gøre, for at bibeholde vores lave lagersalgspriser.

Ønsker du at returnere dine varer, så kan du læse hvordan her.

Kan jeg rette i min bestilling?

Desværre ikke. Vi forstår logikken, men realiteten er, at vi oftest har plukket og pakket din bestilling, inden vi når at modtage og behandle ønsket om at ændre eller rette i din bestilling. Derfor beder vi dig om at oprette en ny bestilling velvidende, at du så er nødt til at betale fragten to gange.

Jeg har forelsket mig i et af jeres udsolgte produkter. Får I produktet tilbage på lageret?

Svaret er både og. Vi er grundlæggende et lagersalg, og derfor er der flere af vores produkter, som vi ikke får igen, når først de er udsolgt. Der er dog en række standardprodukter såsom lagner, viskestykker m.m., som vi, så vidt muligt, forsøger altid at have på lager. Sådanne produkter kan du forvente, at vi igen får på lagersalg, såfremt de er udsolgte.

Er farven på det faktiske produkt den samme som på produktbilledet?

Vi forsøger altid at gengive produkternes faktiske farve på vores billeder. Men vi må tage et forbehold for potentielle afvigelser mellem farverne på de faktiske produkter og produktbillederne på vores webshop. Farver kan fx gengives forskelligt afhængigt af hvilket lys der bruges, når vi tager billeder, eller hvilken skærm man benytter på sin computer.

Hvornår holder I lagersalg i Kolding igen?

Vi plejer at holde to lagersalg om året. Et om foråret og et om efteråret. De nøjagtige datoer melder vi altid ud via vores nyhedsbrev, Facebook og Instagram profiler - og i så god tid som muligt. Du kan skrive dig op til vores nyhedsbrev her, følge os på Instagram her og på Facebook her

Fandt du ikke det svar du ledte efter?

Ring til os

Fang os på 88 87 03 33 tirsdag eller torsdag mellem 10:00 - 12:00.

Skriv til os

Du kan altid skrive til os her. Vi svarer dig inden for 2-3 hverdage.